Pressemeddelelser

21 maj 2018

Svensk succes mod ekstern otit får ny ejer

ABIGO Medical AB overtager virksomheden Amellnova AB, som har hovedkvarter i Uppsala, og som dermed indgår som en del af Abigokoncernen. Med Amellnovas storsælger Otinova til behandling af betændelse i øregangen (ekstern otit) styrker Abigo yderligere sin position inden for behandling af ørelidelser ved at tilbyde receptfri hjælp til hele området for egen pleje af ører/øregangen.

Abigo bliver med produkterne Vaxol, Otovent og Otinova en stærk samarbejds- og videnspartner for sundhedsvæsenet og apotekerne inden for ørelidelser. Abigo styrker sin position inden for behandling og egen pleje med fokus på kampen mod antibiotikaresistens og produkter, som både forebygger og effektivt behandler infektioner.

Hvert år rammes godt 100.000 svenskere af ekstern otit (øregangsbetændelse). Behandlingen har primært bestået i receptpligtige lægemidler, som indeholder steroider og antibiotika, men dette er Otinova nu i færd med at ændre. Otinova indeholder hverken steroider eller antibiotika. Produktet forebygger og behandler enkelt og effektivt og fås i håndkøb, hvilket er til stor gavn for sundhedsvæsenet og de patienter, der får lidelsen.

– Otinova er et værdifuldt tilskud for Abigo. Det er et meget interessant produkt med succes på markedet, og det har desuden har et stort udviklingspotentiale. Abigo er en komplet lægemiddel- og medicoteknisk virksomhed. Vi har kompetencer og ressourcer til at udvikle en bredere produktportefølje og dermed opnå et stærkt øget salg, så dette er en spændende mulighed. Otinova passer os perfekt. Vi skal styrke interessen for Otinova i Skandinavien, derefter i det øvrige Norden og videre globalt. Vi markedsfører allerede nu vores produkter med succes i mere end 65 lande, siger Jan G. Smith, CEO i Abigo.

– Abigo kan markedsføre Otinova på mange flere markeder, end Amellnova havde kunnet, så dets potentiale vil nu blive håndteret optimalt. Desuden er Otinova et udmærket supplement til Abigos øvrige produkter. Abigo har nu tre produkter inden for dette område i sin portefølje, og det vil give Otinova de bedste forudsætninger for at blive den store succes, som det fortjener, siger Claes Lundberg, grundlægger af Amellnova.

 

Amellnova AB – nu et selskab i Abigokoncernen – er et medicoteknisk selskab, som bl.a. udvikler og sælger Otinova, en ørespray, som anvendes til behandling og forebyggelse af ekstern otit (øregangsbetændelse). Otinova er udtørrende, kløestillende, antibakteriel og antimykotisk uden at indeholde hverken steroider eller antibiotika. Otinova er CE-mærket og det eneste medicotekniske produkt, som er registreret hos det svenske Läkemedelsverket til indikationen profylakse og behandling af ekstern otit. Otinova sælges i håndkøb primært på apoteker i Sverige, Norge og Danmark og omsætter i dag for ca. 4 MSEK.

 

For yderligere information se Mynewsdesk

25 jan 2017

ABIGO Medical fortsätter satsa i Sverige

Artikel från LIFe-time.se

Det finns gott om positiva tecken inom svensk Life Science jus nu. Det senaste exemplet är företaget ABIGO Medical, som framför allt tillverkar avancerade sårläkningsprodukter. Nyligen invigdes en stor utbyggnad av produktionsanläggningen i Askersund, som tillverkar för export till över 70 länder runt om i världen. Läs hela artikeln här: https://www.life-time.se 

28 jun 2016

ABIGO Medical udvider sortimentet af Sorbact® infektionsforebyggende bandager med Foam Gentle Border.

Med den nye bandage Sorbact® Foam Gentle Border udvides Sorbact®-teknologien yderligere med en alt-i-et-bandage med en nænsomt klæbende silikonekant, som er særligt velegnet til patienter med sensitiv eller sårbar hud. Sorbact®-sortimentet af bakteriebindende bandager medvirker til at forebygge infektioner og behandle inficerede sår, som har vanskeligt ved at hele. Inficerede sår betyder længere helingstid, hvilket medfører unødvendige lidelser for patienten og øgede omkostninger for samfundet.

Sorbact® Foam Gentle Border er en atraumatisk alt-i-et-bandage, som reducerer den mikrobiologiske belastning ved en lang række sår. Den består af et grønt Sorbact®-sårkontaktlag, polyurethanskum, bløde, klæbende silikonekanter og en semipermeabel polyurethanfilm yderst. Sorbact® Foam Gentle Border er beregnet til håndtering af rene, koloniserede, kontaminerede eller inficerede sår, der er moderat væskende, f.eks. postoperative sår, traumatiske sår, tryksår, diabetiske sår og fod- og bensår.

De hudvenlige, bløde, klæbende silikonekanter gør Sorbact® Foam Gentle Border-bandagen særligt velegnet til patienter med sensitiv eller sårbar hud, dvs. ældre patienter, patienter, som er sensitive over for almindelige plastre eller kirurgisk tape, patienter med tynd hud på grund af langvarig brug af systemiske kortikosteroider, og børn som oplever smerter, når plastret fjernes.

Sorbact® Foam Gentle Border er baseret på Sorbact®-teknologien med en sårkontaktoverflade, som er mere attraktiv for mikroorganismer end sårbunden. Mikroorganismerne binder sig irreversibelt til Sorbact® og fjernes ved bandageskift. Sorbact® Foam Gentle Border kan anvendes profylaktisk for at forebygge infektioner i forskellige sårtyper og fås i tre forskellige størrelser.

– Vi udvider sortimentet af Sorbact®-produkter med Foam Gentle Border-bandagen for at opfylde kunders og patienters behov, siger Mattias Andrup, Medical Affairs Director hos ABIGO Medical. Vi er glade for at kunne tilbyde denne nænsomme alt-i-et-bandage kombineret med Sorbact®-teknologiens fordele.

Sorbact® Foam Gentle Border blev lanceret i forbindelse med den 26. konference i European Wound Management Association, EWMA 2016, 11.-13. maj i Bremen i Tyskland.

Kontakt Björn Larsson, Marketing Communication Director, bjorn.larsson@abigo.se, +46 31 36 14 887

Mere om Sorbact®
Almindelige mikroorganismer i sår binder sig til Sorbact®, f.eks. Staphylococcus aureus, Streptococcus species, Escherichia coli, Pseudomonas aeruginosa og Candida albicans, og inkluderer MRSA¹–bakterier. Der er ikke beskrevet mekanismer for resistens over for Sorbact®. Sorbact® indeholder ikke og frigiver ikke toksiske stoffer og kan anvendes til børn og under graviditet. Sorbact® findes i et omfattende sortiment af bandagetyper og -størrelser og anvendes via vores partnere og forhandlere i mere end 65 lande. Besøg https://www.abigo.com/products/wound-fungus/sorbact/ for at få mere at vide om Sorbact®.

Om ABIGO Medical
ABIGO Medical er en innovativ, svensk lægemiddelvirksomhed, som ejer, udvikler, fremstiller og markedsfører lægemidler og medicinsk udstyr. ABIGO har et bredt udvalg af håndkøbs- og receptpligtige lægemidler samt et sortiment af medicin-tekniske produkter til avanceret sårbehandling og til øre, næse, hals (ØNH)-behandling samt ernæring til særlige medicinske formål. Virksomheden blev grundlagt i 1989 af de nuværende ejere, brødrene Jan G. Smith og Leif Smith, som begge stadig er aktivt engagerede i ABIGO. ABIGOs produkter sælges og anvendes i mere end 65 lande igennem egne salgsorganisationer og partnere. Den konsoliderede omsætning for 2015/2016 er cirka 275 millioner SEK, og man forventer fortsat vækst, som geninvesteres i forskning og udvikling. For at opfylde den stigende efterspørgsel, herunder efter Sorbact®, investeres mere end 40 millioner SEK i en mangedobling af kapaciteten i virksomhedens produktionsanlæg i Askersund.

Sorbact® er et registreret varemærke tilhørende ABIGO Medical AB.

Referencer:
1. Rönner AC, Curtin J, Karami N, and Rönner U. Adhesion of meticillin-resistant Staphylococcus aureus to DACC-coated dressings. J Wound Care 2014; 23(10):484, 486-488.